Likvake

Den norske maleren Edvard Munch (1863-1944) på lit de parade («paradeseng»), høytidelig, seremoniell likvake, på Ekely i Oslo.
Foto: Nasjonalbiblioteket

Likvake, også kalt vaktstue, er en gammel skikk der man våker over eller holder vakt over en avdød frem til begravelsen. Skikken går langt tilbake, kanskje til førhistorisk tid og var vanlig flere steder i Norge.[1]

Folkeminnegranskeren Kjell Bondevik (1901–1983) hevder i Norsk Allkunnebok at formålet med likvake var å berge liket fra onde ånder.

Det forekom at det gikk lystig for seg i våkestuen, med både drikk og dans. Dette er kjent fra maleren Nikolai Astrups maleri «Likdansen» som han også skrev en tekst til med samme navn.

Ved et dødsfall kan det også være flere syninger der pårørende og kjente får mulighet til å se den døde på sykehuset, hjemme eller i gravkapellet før gravferden. Noen har åpen kiste under begravelsesseremonien.

Se også

  • Lit de parade («paradeseng»), høytidelig, seremoniell likvake der avdøde, berømte personer vises fram
  • Syning, visning av et lik eller samling rundt kista medlinger før lokket legges på
  • Likstrå


Referanser

  1. ^ Birkeli, Emil (1877-1952) (1943). Fedrekult: fra norsk folkeliv i hedensk og kristen tid. Oslo: Dreyer. s. 54. 

Eksterne lenker

  • Om Likdansen i Sogn og Fjordane fylkeskommune/Fylkesarkivet
  • Om katolsk likvake og «lit de parade» i Religioner, livssyn og gravferd : en håndbok om gravskikker (1993, side 96)
Oppslagsverk/autoritetsdata
Store Danske Encyklopædi · Encyclopædia Britannica · GND