Elizabeth Blackburn

Født26. november 1948 (75 år)
Hobart, Tasmania, AustraliaBeskjeftigelseBiolog, molekylærbiolog, biokjemiker, universitetslærer Rediger på WikidataAkademisk gradDoctor of Philosophy in Economics (20. århundre) (virkested: University of Cambridge)Utdannet vedUniversity of Melbourne (–1972)
Darwin College
University of Cambridge (–1975) (akademisk grad: ph.d.)[1]
University High School
Janet Clarke HallDoktorgrads-
veilederFrederick SangerNasjonalitetAustralia
USA (2003–)Medlem av
7 oppføringer
National Academy of Sciences (1993–) (Foreign Associate of the National Academy of Sciences)[2]
American Academy of Arts and Sciences
Australian Academy of Science
American Association for the Advancement of Science
European Molecular Biology Organization
National Academy of Medicine
Royal Society (1992)[3]
UtmerkelserNobelprisen i fysiologi eller medisin (2009)ArbeidsstedYale University, University of California, Berkeley, University of California, San Francisco, Salk InstituteFagfeltBiologiDoktorgrads-
studenterCarol Greider
Elizabeth Blackburn på Commons
Nobelprisen i fysiologi eller medisin
2009

Elizabeth (Liz) Helen Blackburn (født 26. november 1948 i Hobart, Tasmania) er en australskfødt amerikansk biolog som arbeider ved University of California, San Francisco (UCSF). Hun ble tildelt Nobelprisen i fysiologi eller medisin i 2009 sammen med Carol Greider (tidigere doktorand av Blackburn) og Jack Szostak for oppdagelsen av hvordan kromosomene beskyttes av telomerer og enzymet telomerase som forlenger telomerer.

Blackburn har i tillegg arbeidet innen medisinsk etikk og ble en kontroversiell avskjed fra President's Council on Bioethics, som var en gruppe forskere utpekt av George W. Bush for å være rådgiver for hans administrasjon innen bioetikk.

Arbeider

Blackburn studerte ved University of Melbourne[4] der hun ble Bachelor of Science i 1970 og Master of Science i 1972. Hun fikk deretter doktorgraden ved University of Cambridge i 1975, og bedrev postdoktor forskning innen celle- og molekylærbiologi ved Yale University 1975-1977. I 1978 ble hun ansatt ved University of California, Berkeley på instituttet for molekylær biologi. I 1990 flyttet hun til instituttet for mikrobiologi og immunologi ved University of California, San Francisco (UCSF), der hun også ledet avdelingen mellom 1993 til 1999. Blackburn er nå (2009) Morris Herzstein-professor innen biologi og fysiologi ved UCSF. Blackburn er også gjesteforsker ved Salk Institute for Biological Studies. I januar 2017 utga hun The Telomere Effect - the new Science to living, longer, healthier, younger, den første boken for et allment publikum om telomerer og deres betydning for menneskelig helse.

Bioetikk

Blackburn ble utpekt til medlem av President's Council on Bioethics i 2001. Hun ble avskjedet i februar 2004, muligens på grunn av hennes åpne kritikk av Bush-administrasjonnen åsynspunkter på stamcelleforskning.[5] Hennes avskjed ledet til protester fra mange forskere.[6]


Alice Park. «The Time 100: Elizabeth Blackburn». Time Magazine. Arkivert fra originalen 27. mai 2008. Besøkt 30. mai 2008. 


Utmerkelser (i utvalg)

  • Valgt:
    • President for American Association for Cancer Research for 2010[10]
    • President for American Society for Cell Biology for 1998
    • Medlem av:
    • Foreign Associate of the National Academy of Sciences (1993)
    • Institute of Medicine (2000)
    • Styremedlem av Genetics Society of America (2000–2002)
    • Australian Academy of Science (Corresponding Fellow) (2007)

I 2007 kom Blackburn Time Magazines liste The TIME 100—Personene som former vår verden.[11]

Referanser

  1. ^ www.salk.edu, besøkt 5. desember 2017[Hentet fra Wikidata]
  2. ^ www.nasonline.org, besøkt 5. desember 2017[Hentet fra Wikidata]
  3. ^ Directory of Fellows of the Royal Society, Fellow of the Royal Society ID 11094[Hentet fra Wikidata]
  4. ^ News.com.au, 5 oktober 2009: Nobel for Elizabeth Blackburn
  5. ^ Blackburn E, Rowley J (2004) Reason as Our Guide. PLoS Biol 2(4): e116 doi:10.1371/journal.pbio.0020116
  6. ^ AP (19. mars 2004). «Scientists rally around stem cell advocate fired by Bush». Besøkt 30. mai 2008. 
  7. ^ *Vitenskapelig æresdoktor fra Harvard University Arkivert 12. oktober 2006 hos Wayback Machine.
  8. ^ a b «Nobel Prize in Physiology or Medicine 2009». Nobel Foundation. Besøkt 5. oktober 2009. 
  9. ^ «Blackburn, Greider, and Szostak share Nobel». Dolan DNA Learning Center. Arkivert fra originalen 22. oktober 2009. Besøkt 5. oktober 2009.  «Arkivert kopi». Arkivert fra originalen 22. oktober 2009. Besøkt 5. januar 2010. 
  10. ^ «Arkivert kopi». Arkivert fra originalen 30. september 2011. Besøkt 28. september 2011. 
  11. ^ Alice Park. «The Time 100: Elizabeth Blackburn». Time Magazine. Arkivert fra originalen 27. mai 2008. Besøkt 30. mai 2008. 

Eksterne lenker

  • (en) Offisielt nettsted Rediger på Wikidata
  • (en) Elizabeth Blackburn – kategori av bilder, video eller lyd på Commons Rediger på Wikidata
  • (en) Nobelprisen i fysiologi eller medisin 2009 hos Nobelprize.org
  • (en) Elizabeth Blackburn hos Nobelprize.org i forbindelse med tildelingen av Nobelprisen i fysiologi eller medisin 2009
  • Biografi på UCSF
  • v
  • d
  • r
  • Hele listen
  • 1901–1925
  • 1926–1950
  • 1951–1975
  • 1976–2000
  • 2001– i dag
Oppslagsverk/autoritetsdata
Encyclopædia Britannica · Encyclopedia of Australian Science · Prabook · Brockhaus Enzyklopädie · BIBSYS · VIAF · GND · LCCN · ISNI · BNF · BNF (data) · ORCID · LIBRIS · SUDOC · NLA · NDL · NKC · CiNii · Munzinger (iba)